Gode søvnvaner
Der findes ingen tryllestav, men en række enkle vaner hjælper mange med at falde i søvn og sove bedre.
Råd til bedre søvn
- Faste tider: Gå i seng og stå op på nogenlunde samme tid hver dag – også i weekenden.
- Dagslys om morgenen hjælper døgnrytmen.
- Undgå koffein i timerne før sengetid.
- Undgå alkohol før sengetid – det kan gøre søvnen mere urolig.
- Undgå store, fede måltider sent på aftenen.
- Vær fysisk aktiv i løbet af dagen.
- Et køligt, mørkt og stille soveværelse. Se indretning af soveværelset.
- Sluk skærmene en tid før sengetid.
- Brug sengen til søvn – ikke til arbejde.
- Kan du ikke sove, så stå op og lav noget roligt i dæmpet lys, og gå i seng igen, når du bliver søvnig.
Søvndagbog
Skriv ned, hvornår du gik i seng, faldt i søvn, vågnede og stod op. Det giver ofte et mere præcist billede end hukommelsen.
Søg hjælp
Ved langvarige søvnproblemer, kraftig snorken med vejrtrækningspauser eller udtalt træthed om dagen bør du tale med din læge.
Spørgsmål og svar
Hvad kan jeg gøre for at sove bedre?
Faste sove- og vågnetider, dagslys om morgenen, motion, undgå koffein og alkohol før sengetid, et køligt og mørkt soveværelse og slukkede skærme før sengetid hjælper mange.